“Månedens korsats” december 2023 bliver, af forskellige helt
lavpraktiske årsager, sat op i januar 2024.
Kammerkoret Euphonia synger under ledelse af Ole Reuss
Schmidt, og det er en optagelse fra korets julekoncert i
Korsvejskirken d. 18. december 2024.
Og så er der ganske sikkert en og anden blandt det
tænksomme personage, der læser disse linjer, som
spørger, om det giver mening at sætte en julesang
op her i januar.
Men på den anden side giver dette mulighed for at
lytte til tekst og tone og tænke tilbage til julen,
der nu er forbi, ligesom det vil være muligt at høre
sangen næste år til jul, eller når som helst.
Der er tale om en tysk melodi af en ukendt komponist,
og teksten er ligeledes anonym.
Men med kendt eller ikke kendt komponist og forfatter er der
tale om en, efter min opfattelse, julesalme fra den allerøverste
hylde, og man kan godt undre sig over, at melodien ikke er
kendt i Danmark.
Teksten er vist nedenfor.
Kastrup d. 19. januar 2024
Ole Reuss Schmidt
Hellignat, jeg hilser dig,
du har dagen båret.
Dig at se, i nåde jeg,
blev af Gud udkåret.
Alle sukke, hver en længsel,
lindrer du med salig længsel,
englesangen fryder mig,
hellignat, jeg hilser dig
Stråler fra dit milde lys
hjertet overgyder,
sjælens angst og dødens gys,
herligt gennembryder.
O hvor saligt nu dit minde,
gennemlyser dunkle sinde,
læger hver en lønlig kval.
Milde lys fra himlens sal.
Jesus Krist, dit klare lys
lede mig på vejen,
indtil jeg trods dødens gys,
evigt bli’r din egen.
Og i himmelsk juleglæde,
skuer dig på livets sæde,
på din Faders trone hist,
du mit lys, min Herre Krist
Ukendt forfatter