Edvard Grieg (1843-1907): I Himmelen, i himmelen
Kammerkoret Euphonia synger sammen med Skodje Blandakor fra Norge under ledelse af Ole Reuss Schmidt. Solist: Magne Fremmerlid
Optagelse fra koncert i Spjelkavik kirke i Ålesund i Norge, d. 16. oktober 2022
I forbindelse med korets turne til Norge i efterårsferien 2022 blev der afholdt to koncerter, hvor Skodje Blandakor og Euphonia optrådte dels hver for sig, og dels sang to fællesnumre til sidst. Desuden optrådte Magne Fremmerlid og hustru Charlotte Fongen.
Det viste sig, at disse forskellige indslag kom til at passe rigtig fint sammen, og vi ser nu tilbage på et par meget store koroplevelser, foran et talstærkt, norsk publikum.
For mig personligt blev det ligeledes en stor oplevelse at dirigere fælleskoret i Griegs underskønne værk: I himmelen, i Himmelen, med min gode ven Magne Fremmerlid som solist.
Denne korsats skrev Grieg i øvrigt i 1906, og det er det sidste værk denne store norske komponist skrev, inden han døde i 1907.
Kastrup d. 30. oktober 2022