Georg Friedrich Händel (1685-1759):
Korsats fra Messias: He trusted in Gud
Optagelse fra opførelse af Händels Messias i Marmorkirken d. 28. november 2021
Kammerkoret Euphonia synger og musikere fra Det Kgl. Kapel og Malmø Symfoniorkester spiller under ledelse af Ole Reuss Schmidt
Når Händels Messias rocker
Der er næppe nogen tvivl om, at Georg Friedrich Händel modtog en masse musikalske påvirkninger, da han som ganske ung opholdt sig i Italien, måske allermest tydeligt, når det drejer sig om den distinkte rytme.
Og det kommer tydeligt frem flere steder i Messias, ikke mindst her i satsen: He trusted in God.
Jeg vil kalde det højt forfinet rockmusik, med fuga, kontrapunkt og sindrige stemmeføringer.
Teksten hænger sammen med teksten til den foregående sats, og ser således ud
All they that see him laugh him to scorn: they shoot out their lips, ans shake their heads, saying:
Alle, der ser mig, spotter mig, de vrænger mund og ryster på hovedet: Salmernes Bog, 22,8.
He trusted in God that he would deliver him: let him deliver him, if he delight in him.
Han har overgivet sin sag til Herren, lad ham udfri ham, Salmernes Bog, 22,9.
Der er tale om en profeti om folkemængden, der håner og spotter Kristus, mens han hænger på korset, og når der synges ”let him deliver him”, så er der tale om ond ironi og satire af den værste slags fra folkemængdens side.
Det er næsten et paradoks, at Händel netop her skriver musik af så fin en beskaffenhed, men dette fænomen ser man mange eksempler på i musiklitteraturen.
Musikken går ofte andre veje end det talte ord, og under alle omstændigheder får den os til at spidse øren, ikke mindst her i denne sats fra Messias.
Kastrup d. 22. november 2022
Ole Reuss Schmidt