I denne udgave af månedens korsats kan man høre korets sopran- og altgruppe synge ”Stille, hjerte, sol går ned”, med tekst fra 1912 af Jeppe Aakjær, og melodi fra 1915 af Thomas Laub.
Det utroligt fine arrangement for tre-stemmigt damekor er udfærdiget af Finn Høffding (1899-1997), gennem mange år professor i komposition og musikteori ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Der er tale om en uredigeret liv-optagelse fra den årlige sommerkoncert med Kammerkoret Euphonia i Korsvejskirken, d. 13. juni 2022. Lydteknik: Bent Pedersen.
I teksten taler forfatteren Jeppe Aakjær til sit eget hjerte, idet første linje i vers 1 lyder således:
”Stille, hjerte, sol går ned”.
Oversat til nutidsdansk bliver det noget i retning af dette:
”Vær stille, du mit hjerte, for nu går solen ned”
”Stille” (underforstået vær stille) skal her forståes som et verbum i vocativ, det må være det, der meningen.
Og dermed er stemningen i den grad slået an i dette sublime digt, som er en andægtig og indlevende beskrivelse af solnedgangen. Hvorhenne, kan man spørge. Jo, på heden, det fremgår af den anden linje i vers 1: ”Sol går ned på heden”.
I de følgende vers skildres naturen og forskellige ting vedrørende dyrelivet, og når vi så kommer frem til vers 4, skal vi forestille os, at betragteren vender sig bort fra solnedgangen, som finder sted i vest, og i stedet kigger mod øst.
”Fjerne rude østerpå” hedder det, og man må formode, at mørket nu rigtigt er ved at falde på. Men samtidig glitrer solen i vinduesruderne, der således ”blusser op”, mens vandpytterne ”spejler aftenrøden”.
Poesi fra den allerøverste hylde.
Nævnes skal også omkvædet, der indleder digtet og derefter afslutter hvert vers, og som dermed skaber en rød tråd fra begyndelse til ende.
Så langt den stemning, som Jeppe Aakjær slår an i denne fine tekst, en stemning, som komponisten Thomas Laub har formået at indfange til fuldkommenhed i den tilhørende melodi.
En lidt vemodig, men samtidig uendelig smuk stemning.
Kastrup d. 3. august 2022
Ole Reuss Schmidt
- Stille, hjerte, sol går ned,
sol går ned på heden,
dyr går hjem fra dagens béd,
storken står i reden.
Stille, stille, hjerte, sol går ned.
.
- Tavshed over hedesti
og langs veje krumme.
En forsinket humlebi
ene høres brumme.
Stille, stille, hjerte, sol går ned.
.
- Viben slår et enligt slag
over mosedammen,
før den under frytlens tag
folder vingen sammen.
Stille, stille, hjerte, sol går ned.
.
- Fjerne ruder østerpå
blusser op i gløden,
hededamme bittesmå
spejler aftenrøden.
Stille, stille, hjerte, sol går ned.
.
Jeppe Aakjær, 1912