Vi fortsætter denne rubrik med musik fra korweekenden i oktober med norsk musik på programmet, og med norske Magne Fremmerlid og hustru Charlotte Fongen som fremragende instruktører.
Vi blev her præsenteret for et antal norske, religiøse folketoner. Enkle, autentiske og overordentligt smukke melodier fra forskellige lokaliteter rundt omkring i Norge. Melodier, som er blevet sunget af det jævne folk, men som forskellige komponister også har haft oppe på arbejdsbordet til bearbejdelse.
En af disse er Magnar Åm, født 1952, som har forsynet den norske, religiøse folketone ”Jesus, eg hjarteleg lengtar” med en ganske avanceret og bestemt også dristig harmonisering. Og han lykkes med det, for de ”skæve” klange kommer til, på en fin måde, at understrege det udtryk, der kendetegner denne folketone, og som igen underbygger den ydmyge og hengivende tro på Gud, der præger teksten.
Det udfordrende består da deri, at musikken klinger på en helt anden måde, end man skulle forvente.
Det er Kammerkoret Euphonia, der synger under ledelse af Magne Fremmerlid, og optagelsen er fra koncerten i Korsvejskirken på Amager d. 3. oktober 2021
I det første vers synger tenorgruppen unisont, her hører man Orla, Christian, Bjarne og Rasmus i overordentlig flot samklang, og på vestlands-norsk.
I det andet vers kommer hele koret med, og her er det så man hører den avancerede harmonik.
Der skal ikke lægges skjul på, at det er ganske vanskeligt at synge dens slags akkorder, men det er også særdeles givende.
Teksten er en norsk oversættelse af en tysk salme fra 1712, af J.L.C Allendorf, og den ses nedenfor.
Længere nede følger den danske version, fra midten af1700-tallet, af den samme salme.
Den norske version, altså den, der høres på lydfilen, ser således ud:
Jesus, eg hjarteleg lengtar å smaka
sæla og hugnad i samfunnet ditt!
Riv meg frå alt, som vil halda tilbaka,
drag meg til deg, somer opphavet mitt!
Syn du meg klårleg mi såraste sykja,
syn meg den ovdjupe skaden i meg!
So at seg kjøtet til Dauden må mykja,
anden åleine må liva fyr deg!
2 Styrk du meg storleg i hjartat her inne
og ved din ande ditt verk i meg gjer
Fest deg i hugen, i tanke og minne,
lokka og leid meg, so veik som eg er
Meg og mitt eige eg gjev utan klaga,
naar berre du i mitt hjarta vil bu,
og alle magter paa dyrri maa draga,
som vil meg burt fraa din kjærleike snu.
Den danske version af teksten er fra midten af 1700-tallet, og ser således ud:1
Jesus, din søde forening at smage
længes og trænges mit hjerte og sind;
riv mig fra alt, hvad mig holder tilbage,
drag mig i dig, min begyndelse, ind!
Vis mig ret klarlig min jammer og møje,
vis mig fordærvelsens afgrund i mig,
at sig naturen til døden kan bøje,
ånden alene må leve for dig!
Styrk mig ret kraftig i sjælen herinde,
at jeg kan finde, hvad Ånden formår;
tag dig til fange min tale og sinde,
led mig, og lok mig, så svag som jeg går!
Mig og hvad mit er jeg gerne vil miste,
når du alene i hjertet må bo,
og sig omsider på døren må liste
hvad som forstyrrer min inderlig ro.
Mens vi taler om musik, der udfordrer, vil jeg ikke undlade at benytte lejligheden til at minde om koncerterne d. 7. og d. 8. maj, hvor Euphonia opfører Mozart’s Requiem og Durufle’s Requiem i Marmorkirken. Sidstnævnte værk betjener sig også af udfordrende og ”skæve” klange, om end i en mildere grad, og under alle omstændigheder på en underskøn måde.
Kastrup d. 5. februar 2022
Ole Reuss Schmidt