Månedens Korsats / 2022 / April

Den særlige lyd i Marmorkirken

Den seneste tid har der naturligvis i koret været fuld fokus på koncerterne i Marmorkirken i begyndelsen af maj, og der er en lang række faktorer, der bevirker, at vi bare glæder os så meget.

En af disse er den helt særlige akustik, der er i Marmorkirken. Akustik handler nemlig ikke bare om, at der er en masse efterklang, akustik handler meget mere om, hvordan rummet forædler denne efterklang.

Og her er forholdene helt unikke i Marmorkirken, hvor finder man en lyd, der er magen til?

Erfaringerne i netop dette rum viser, at lydforholdene er optimale, hvis man lukker publikum ind i et antal af ca. 550, hvilket vi derfor praktiserer.

I denne måneds udgave af ”Månedens korsats” hører man Euphonia med orkester synge i Marmorkirken, der er tale om en optagelsen er fra Messiasopførelserne i 2021.

Og hvad vil være mere naturligt end at spille de tre sammenhørende satser, nr. 21-23, fra det, som man meget fint kan kalde ”påskeafsnittet” i Händels Messias, det vil sige anden del.

Her er teksterne profetier fra Det Gamle Testamente om Kristus, der blev slagtet som et påskelam, for vores skyld

Et dramatisk forløb, jo helt bestemt, og det afspejler sig også musikken, men først og fremmest glæde:  ”Han blev straffet, for at vi kunne få fred”. Se teksten nedenfor.

Kastrup d. 12. april 2022
Ole Reuss Schmidt

Tekster og oversættelser

Sats nr. 21:

Surely he hath borne our griefs and carried our sorrows: He was wounded for our transgressions, he was bruised for our iniquities, the chastisement of our peace was upon him.

Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, Esajas’ Bog, 53,4-5.

Sats nr. 22:

And with his stripes we are healed.

Ved hans sår blev vi helbredt. Esajas’ Bog, 53,5.

Sats nr. 23:

All we like sheep have gone astray, we have turned every one to his own way.
And the Lord hath laid on him the iniquity of us all.

Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej;
men Herren lod al vor skyld ramme ham.
Esajas´ Bog 53,6.

 

Denne side benytter cookies. Ved fortsat brug af denne side, accepterer du brugen af cookies.   Læs mere