Månedens Korsats / 2020 / Juli

Musikkens indre paradoks

I disse dage bliver billetsalget til Messias i Marmorkirken 2020 sat i gang, og derfor bringer vi med stor fornøjelse denne sats fra de tilsvarende koncerter sidste år.
Det drejer sig om sats nr. 25, som er en korsats, og som hører sammen med sats nr. 24, der er en tenorarie.

Teksten skildrer en folkemængde, der håner en person, der lider, og som er forladt af Gud. Der er tale om en profeti fra Det Gamle Testamente om Kristi død på korset, det er der en række satser her i anden del af Messias, der omhandler, inden budskabet om opstandelsen bringes i en uhyre raffineret indirekte form med det berømte Halleluja-kor i sats nr. 39. Det er en helt anden historie, tilbage igen til månedens korsats, hvor teksten klart og tydeligt handler om lidelse, hvor der klart og tydeligt er tale om dyb alvor, og hvor Händel så betjener sig af en musik, der swinger og danser, så det ligefrem drager mindelser til langt senere tiders jazzmusik. Hvis man kun hørte musikken, altså uden teksten, så ville ingen gætte på, at det handler om lidelse, og på denne måde benytter Händel sig af helt andre musikalske virkemidler, end man ville forvente.

Med andre ord: Musikken overrasker, og dermed opstår der et indre paradoks, som får os til at skærpe ørerne. Det er ganske givet én af flere forklaringer på overraskelsesfænomenet, som vi i øvrigt genfinder overalt i den klassiske musik, hvad enten der er tale om opera, symfonisk musik eller hvad det nu kan være.

I det viste tilfælde fra Händels Messias kan man også stille dette spørgsmål: Hvorfor hænger den lidende Kristus på korset? Jo, det gør han for at bære verdens synd, for at vi, ved troen på ham, kan få del i frelsen. Det er det glade budskab i det kristne evangelium, og det kunne også være en del af forklaringen på det rytmiske drive, som Händel på mesterlig vis præsenterer os for netop her.

Teksten til sats nr. 24 og 25 i Messias

All they that see him laugh him to scorn: they shoot out their lips, and shake their heads, saying: He trusted in God that he would deliver him: let him deliver him, if he delight in him.

Alle, der ser mig, spotter mig, de vrænger mund og ryster på hovedet: Han har overgivet sin sag til Herren,
lad ham udfri ham, Salmernes Bog, 22,8-9.

Kastrup d. 7. juli 2020, Ole Reuss Schmidt