Kul på til allersidst
Koret ligger fortsat underdrejet efter Coronapause og efterfølgende sommerferie, og derfor er månedens korsats igen hentet i arkiverne, denne gang fra opførelserne af Bachs h-mol Messe i april 2019.
Vi bringer her slutsatsen, hvor man kan opleve, hvordan Bach anvender de tre trompeter og paukerne til at åbne helt op i de allersidste takter. Forud er der forløbet lidt under to timer med højkompleks musik, vekslende mellem alvor og glæde, og desto mere kommer da denne majestætiske afslutning til at indramme hele værket. Sikken en afslutning, hvor det desuden fremgår af teksten, at der er tale om tilbedelse og hengivenhed til Gud. Teksten lyder således: Dona nobis pacem, giv os fred.
Det er så yderligere interessant, at tonerne her i slutsatsen er fuldstændig identiske med tonerne til sats nr. 7, hvor Bach ellers benytter en anden tekst. At han således bruger disse toner to gange i det samme værk kan måske indikere, at han tillægger dem desto mere betydning, og en analyse vil da også vise, at netop her er der tale om højt sublimeret fugakunst med obligat kontrapunkt efter alle kunstens regler.
Det kan også godt tænkes, at han er kommet i tidsnød og har måttet genbruge sats nr. 7 for at få værket færdigt til en bestemt tid. Det kan vi ikke vide noget som helst om, men hvad enten det ene eller det andet er tilfældet, så udstråler disse toner ”Bachsk” storhed og skønhed, når det er allermest fantastisk.
Kastrup d. 1. august 2020, Ole Reuss Schmidt