Euphonia siger tak
Det er både med glæde og taknemmelighed, vi nu ser tilbage på hele det samlede forløb med opførelserne af Bachs h-mol Messe.
Der er rigtig mange små tandhjul, der skal passe ind i hinanden i forbindelse med koncerter af den størrelse, men vi føler, at alting bare er gået utrolig godt.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle medvirkende, alle fonde, der havde ydet støtte, alle samarbejdspartnere, personale og ledelse i Marmorkirken og ikke mindst publikum.
Den slags musik, og vel egentlig også den slags arrangementer, er direkte afhængighedsskabende, og vi glæder os allerede til Messias, ligeledes i Marmorkirken, d. 30. november og d. 1. december i år.
Ole Reuss Schmidt