Euphonia rejser til Tyskland
Tyske Judith Lurweg, der var med i koret for nogle år tilbage, mens hun var på udveksling på Københavns Universitet, har arrangeret en turne for koret til Münster i Tyskland, hvor hun bor. På billedet ses Judith i midten sammen med Christine til venstre og Olivia til venstre ved en tidligere lejlighed.
Det er faktisk anden gang vi nyder godt af Judiths gæstfrihed og organisationstalent, og det siger sig selv, at vi er indstillet på at yde vores allerbedste for at give det tyske koncertpublikum, og Judiths venner, en super koncertoplevelse.
I den forbindelse afholdes der generalprøve på koncertprogrammet ved en offentlig koncert i
.
Korsvejskirken, Sirgræsvej 81, 2770 Kastrup,
mandag d. 9. oktober kl. 19.30
Med efterfølgende reception
.
Hovedværket bliver Bachs Motet Lobet den Herrn alle Heiden, desuden musik af Rheinberger, Mendessohn og Arvo Pärt, og som noget helt nyt: Tre spritnye værker af tre nulevende danske komponister: Bjarne Kiel, Andreas Werenfelt og Ole Reuss Schmidtkompister, der alle er med i koret.
.
Vi kører i øvrigt til Tyskland i lejede minibusser, man er vel miljøbevidst, og vi bliver indlogeret dernede via det såkaldte AirBNB – koncept. En fin løsning, som vi tidligere har betjent os af.
Euphonia rejser i øvrigt på udlandsturne hvert år i oktober, og nedenfor er der et par fotos fra tidligere rejser. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at hygge-generne ikke fejler noget i koret.