Månedens Korsats / 2023/ marts

Ole Reuss Schmidt: Mit hjerte er uroligt

Med al ydmyghed bringes denne gang en korsats,
som er skrevet af undertegnede.

Kammerkoret Euphonia synger under min ledelse
ved en koncert Spjelkavik kirke i Ålesund i Norge,
d. 16. oktober 2022

Der er tale om en uredigeret live-optagelse, og der er
anvendt en ganske almindelig recorder, anbragt et
tilfældigt sted i kirkerummet.

Et par ord om teksten

Den store kirkefader Augustin (354-430), udtalte disse berømte
ord:
“Mit hjerte er uroligt, indtil det finder hvile hos dig, o Gud.”

Og mens andre one-liners, såsom eksempelvis Kennedys ”Ich bin
ein Berliner” er 60 år gammel, så er Augustins one-liner ca.
ca. 1800 år gammel.

Man kan roligt tale om slidstyrke, og mange vil nikke genkendende
til disse 11 ord den dag i dag, ligesom de pryder en opsats ved
indgangen til Marmorkirken her i København.

En parallel til tankegangen hos Augustin finder vi i Salme 62
i Det Gamle Testamente, hvor der står:
“Kun hos Gud finder min sjæl ro, fra ham kommer min frelse”

Kastrup d. 30. marts 2023
Ole Reuss Schmidt

Denne side benytter cookies. Ved fortsat brug af denne side, accepterer du brugen af cookies.   Læs mere