Månedens Korsats / 2022 / Juni

Denne gang med orkester

Kyriesatsen fra Duruflés Requiem

Kammerkoret Euphonia opfører satsen ”Kyrie eleison” fra Duruflés Requiem sammen med 24 musikere fra Det Kgl. Kapel, Copenhagen Phil og Malmø Symfoniorkester og med Sven Verner Olsen ved orglet, under ledelse af Ole Reuss Schmidt.
Der er tale om en uredigeret liveoptagelse fra koncert i Marmorkirken søndag d. 8. maj 2022.
Lydteknik: Bent Pedersen.

Månedens korsats i marts måned 2022 var den samme sats, men med orgelakkompagnement. Man kan følge dette link:

https://www.euphonia.dk/maanedens-korsats-2022-marts/

og dels lytte til orgeludgaven og dels læse lidt om satsen.

Og så er det faktisk ganske interessant at sammenligne, for naturligvis kommer der for alvor glasur på lagkagen med alle farverne fra de forskellige instrumenter i orkestret, og hvor var det det dog herligt at optræde med disse utroligt fine musikere. Og så i den helt unikke akustik under Marmorkirkens 40 meter høje hvælvinger.

Men jeg synes også man kan finde kvaliteter i den mere enkle udgave med orglet alene, fremragende betjent af Sven Verner Olsen. Her bliver hele klangbilledet lidt mere intimt, og det kan også have sin berettigelse.

Kære publikum til denne hjemmeside: Værs’go at lytte til begge udgaver, og til hver især at gøre sig sine egne iagttagelser og danne sig sin egen mening.

Kastrup d. 3. august 2022
Ole Reuss Schmidt

Denne side benytter cookies. Ved fortsat brug af denne side, accepterer du brugen af cookies.   Læs mere