Konstruktiv og positiv generalforsamling
Mandag d. 16. januar blev den årlige, ordinære genforsamling afholdt i koret. Det er således, at Kammerkoret Euphonia er en fuldt demokratisk forening, og generalforsamlingen er som sådan foreningens højeste myndighed.
Christine Creutzberg blev med applaus valgt som referent, og Karsten Larsen blev, ligeledes med applaus, valgt som dirigent, og under hans kompetente ledelse blev punkterne på dagsordenen drøftet et for et. De vigtigske beslutninger kan summeres op således:
- Koret vil i den kommende tid fokusere på musik af den estiske komponist Arvo Pärt, født i 1935, og lade denne satsning kulminere med en større Arvo Pärt – koncert på komponistens 90-års fødselsdag i 2025
. - Koret opfører to Bachkantater, nr. 21 og 79, i forbindelse med Korsvejskirkens 50 års jubilæum i maj 2023
. - Norske Magne Fremmerlid, der efterhånden har været solist i Händels Messias og andre større koncerter en del gange i Euphonias regi, og hans hustru Charlotte Fongen, der er en fremragende sangpædagog, er bestilt til at afholde en korweekend med Euphonia d. 15.-17. september 2023
. - Vi satser på at gennemføre Händels Messias lørdag d. 2. og søndag d. 3. december 2023.
. - Koret har fået en fornem invitation fra et tidligere medlem, Judith Lurweg, til at komme til Universitetsbyen Münster i Tyskland, hvor hun bor, og afholde koncerter i uge 42. Dette tilbud tager vi imod med kyshånd.
. - Der bliver senere taget stilling til en større koncert for kor og orkester i 2024
. - Regnskabet blev fremlagt af korets kasserer Bent Pedersen, og det var stillet så klart og tydeligt op, så det ikke gav anledning til nogen diskussion.
. - Der blev valgt en ny bestyrelse, som umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede sig som vist nedenfor
. - Under aktuelt opstod der en livlig drøftelse om løst og fast vedrørende korets virke, bl.a. koruniformen. Til sidst takkede Karsten Larsen for god ro og orden, og alle drog opløftede hver til sit, under den frostklare nattehimmel i januar.
Den nye bestyrelse, fra venstre ses
Freia Østergård, formand – Ole Reuss Schmidt, født næstformand i henhold til vedtægterne – Ann-Marie Vest Boelt, sekretær – Andreas Werenfelt – Camilla Krarup – Christian Just Møller – Helene Krarup