Månedens Korsats / 2019 / Juli

KOMPONISTER, SOM IKKE BLEV FORSTÅET AF DERES SAMTID

Det er ikke ret mange betydningsfulde komponister, der oplevede berømmelse i deres levetid. Mange kom til at sidde og komponere på et usselt loftsværelse, inden de døde i mere eller mindre glemsel og blev begravet blandt de fattige på kirkegården.

Først efter deres død fik omverdenen øjnene op for deres geniale musik

Min egen private lommefilosofi går ud på, at de store komponister ofte er hoppet ned fra mainstream-motorvejen, og har skrevet en musik en musik, der var end den modeprægede musik, der har pleaset flertallet i samtiden.
De har i stedet skrevet tidløs musik, som samtiden ikke forstod, men som eftertiden kom til at værdsætte højt.
Således gik det for de fleste komponister, således også både Mozart, Beethoven og Bach. Men der findes dog også undtagelser.

NIELS W. GADE  – EN SUCCESHISTORIE

En af disse er den danske komponist Niels W. Gade, (1817-1890). Det ser ud som om, at han gennem hele sit liv kun oplevede succes. Allerede som 25 årig fik han sin første symfoni opført i Leipzig, og da han året efter bosatte sig i denne musik-metropol, opnåede han både anerkendelse og berømmelse, og kom blandt andet til at efterfølge Mendelssohn-Bartholdy som leder af det berømte Gewandhaus-orkester.

Som 31-årig vendte han tilbage til Danmark, og her kom han til at beklæde det højt eftertragtede organistembede ved Holmens Kirke, ligesom han stiftede Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, som han også blev den første rektor.

I det hele taget var han datidens absolut førende skikkelse i det københavnske musikliv, og her er det givetvis også kommet ham til gavn, at han var dygtig til at begå sig, ligesom han var en dygtig administrator.

SALMEMELODI TIL ”GÅR DET, HERRE, SOM JEG VIL”

Efter min opfattelse hviler der en særlig finhed over DEN forhåndenværende melodi til Grundtvigs salme: Går det, Herre, som jeg vil.
Det er i øvrigt en fantastisk tanke, at Grundtvig og Gade sagtens kan have mødt hinanden på en natlig spadseretur på gaderne i København, idet byen i midten af 1800-tallet med ca. 150.000 var meget mindre end i dag. ”Har du lyst til at skrive melodi til nogle af mine salmer”, kan den ens så have sagt til den anden.

Det kan vi naturligvis ikke vide noget som helst om, men vi kan konstatere, at Gade på fornem vis rammer den på en gang alvorlige og fortrøstningsfulde stemning, der er tale om i denne salme af Grundtvig.
Der er en særlig finhed til stede i Gades melodi.

GRUNDTVIGS MANGE SALMER FRA 1837

Grundtvig skrev i øvrigt denne salme i 1837, det år, hvor han fik tildelt et års løn af en velhavende mæcen, Gunni Busch, med det formål, at han så skulle bruge al sin tid på at skrive salmer.
Det kom der omkring 300 salmer ud af, ca. en om dagen undtagen om søndagen, og mange af disse er rene mesterværker.
Det gælder efter min opfattelse også ”Går det, Herre, som jeg vil”. Den udtrykker på en klar og enkel måde håb og trøst, på grund af Guds nåde, og længsel efter Guds rige.

SALMETEKSTEN

Går det, Herre, som jeg vil,
må mit hjerte råde,
da, så længe jeg er til,
trøster mig din nåde;
siden i dit Himmerig
sidder jeg til bords med dig
og hos dig og dine
glemmer død og pine.

Barnehjertets dybe lyst
til i Himmerige,
hvilende ved Herrens bryst,
værdig tak at sige,
den forstærke Herrens Ånd,
så den sprænger alle bånd,
herlig overvinder,
hvad end er til hinder!

Grundtvig 1837

Ole Reuss Schmidt