Næste optræden:

Månedens korsats febr. 2018

Thomas Laub (1852-1927): Det er hvidt herude

Korsats af Svend G. Asmussen (1921-1986) - Tekst af Steen Steensen Blicher (1772-1848)

Kammerkoret Euphonia synger under ledelse af Ole Reuss Schmidt

Optagelse i forbindelse med den ugentlige korprøve mandag d. 5. februar 2018. Der er tale om en ubearbejdet live-optagelse, one-take, og der er anvendt en ganske almindelig digital recorder.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
KARSK, KARAKTERISTISK OG KRAFTFULD MELODI -
THOMAS LAUB, NÅR HAN ER ALLERBEDST
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

De fire første toner i ”Det er hvidt herude” består af følgende skalatrin: 1,5,4 og 2

Jeg kan ikke komme på en eneste melodi, hvor det er tilfældet, og dette karakteristiske træk giver denne melodi en urkraft og en originalitet, som er uovertruffen. Der er efter min opfattelse tale om en af Thomas Laubs allerbedste melodier.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LIDT OM LAUB OG DEN SÅKALDTE LAUBIANISME
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Thomas Laubs ærinde var at befri den folkelige sang fra den romantiske strømning, der ellers var stærkt fremme i slutningen af 1800-tallet, og der var nok også, objektivt set, en hel del om snakken, når han og hans stadigt voksende skare af tilhængere talte om for meget føleri i de romantiske melodier.

Man skal her erindre, at Laub fremsatte sine tanker nogenlunde sideløbende med at tidehverv gjorde sit indtog i teologien, og der er sikkert nok tale om en tydelig og klar parallel her.

I 1920 udsendte Laub bogen ”Musik og kirke”, i hvilken han gør rede for sine tanker, og han slår her til lyd for, at traditionen skal bestemme, hvilken musik, det er legitimt at anvende til kirkebrug.

Bogen er så velskrevet, og Laub argumenterer så overbevisende for sine synspunkter, så en hel generation af kommende organister, præster og kirkefolk i det hele taget blev laubianere i de følgende årtier.

Jeg selv kan fra min ungdom i 70’erne tydeligt huske mange laubianere, om man så må sige af den gamle skole, ligesom jeg også erindrer en lille smule snobberi omkring denne strømning. Dette sidste kan Laub naturligvis ikke gøre for.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
ALT ER LIGE GODT
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Laub byder ind med en tydelig og klar holdning til musikken. Væk fra alt føleri og romantik, når dette bliver ”for meget”. Musikken skal i stedet være enkel, karsk, frisk og kraftfuld.

Laub spørger således efter musikkens indhold og substans, og forholder sig til den. Lidt for kontant og lidt for håndfast, vil nogle mene i dag. Muligvis, det kan jeg nok ikke benægte, men samtidig finder jeg det utroligt velgørende, hos Thomas Laub at møde en holdning.

Ikke mindst i vore dage, hvor parolen jo ellers lyder: Der findes ikke god og dårlig musik, kun godt eller dårligt udført musik. Med andre ord: Alting er lige godt, musikkens indhold er ligegyldig, hvis der bare bliver spillet rent og præcist. I virkeligheden et på det nærmeste nihilistisk syn på musikken som en indholdsbærende kunstart.

Og hvad med eksempelvis forførende musik i diverse diktaturer gennem historien, er den også orden, bare man spiller rent og præcist, ja jeg spørger bare.

Her skal det også nævnes, at Laub fik kæmpestor betydning for kommende generationer efter ham, og den omstændighed, at vi i 2018 kan mødes i Kammerkoret Euphonia og med den største begejstring beskæftige os med en melodi fra 1914, er jo bevis på dette.

Gad nok vide, hvilken betydning vore dages musikrelativisme vil få for musiklivet fremover.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
BLICHERS MELANKOLSKE VINTERTEKST
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Det er Steen Steensen Blicher (1772-1848), der har skrevet teksten, og sikken en fin og præcis beskrivelse af den hårde vintertid. Her bliver der rigtigt spillerum for Blichers melankolske tilgang til tilværelsen.

I det sidste vers kommer håbet dog frem, og på baggrund af måde hvorpå vinterkulden bliver skildret i de første vers, kommer dette håb til at fremstå desto stærkere.

Håbet om sommerens komme, helt konkret, men mon ikke det hos Blicher også skal forstås i overført betydning.



- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
TEKSTEN I SAMMENHÆNG
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Det er hvidt herude
Tekst: St. St. Blicher, 1838
Melodi: Thomas Laub, 1914

Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.

Det er tyst herude,
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger,
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og hvipper lidt.

Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.

Hanen sig opsvinger
på en snemand, sine vinger
klaskende han sammenslår.
Krummer halsen stolt og galer -
hvad monstro han vil, den praler?
Hvis endda om tø han spår!

Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges,
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!



Kastrup d. 7. februar 2017
Ole Reuss Schmidt