Rift om billetterne

Nyhed fra Euphonia torsdag d. 23. november 2017:

Der er nu kun ganske få billetter tilbage til Messisasopførelsen lørdag d. 2. december.

Vi glæder os over denne efterspørgsel efter billetterne, men fastholder samtidig, at der kun lukkes 600 mennesker ind til hver koncert, fordi erfaringen viser, at ved dette antal forbliver Marmorkirkens vidunderlige akustik helt optimal.

Det fører så også den ikke uvæsentlige sidegevinst med sig, at alle kan få en god plads.

Hjerteligt velkommen til at købe de sidste Messiasbilletter, ganske få til lørdagskoncerten, lidt flere til søndagskoncerten. Som det ser ud nu, ni dage før koncerterne begynder, tyder alt på, der bliver total udsolgt.